WATER WALKER PÅ SJÆLLAND


Mens din hund opholder sig i vores pension på Sjælland, kan de trænes i vores Water Walker.

Når hunden trænes på en Water Walker, går eller løber de på et løbebånd, der er nedsænket i ca. 23 grader varmt vand, så det er en behagelig oplevelse for din hund.

Vandet lindrer og giver samtidig en tilpas modstand, så din hund herved trænes på en skånsom måde.

I forhold til almindelig svømning i naturen kan træningen på en Water Walker kontrolleres. Træningen kommer naturligvis udover den almindelige motionering, men er et godt supplement hertil.

Vores fokus er at skabe de bedste forhold for din hund under træningen, så den får en god oplevelse og føler sig tryg.

Hvad er en Water Walker?

I mange familier er hunden mere end blot en hund eller en ven. Den er et familiemedlem, der kan have specielle vaner, og måske er der særlige hensyn, der skal tages.

Det er i vores bedste interesse, at din hund har det så godt som muligt, når den besøger vores hunde- og kattepension.

Alle vores hundebokse er altid rene og indbydende. De har separate, overdækkede løbegårde, men vi har også et stort fælles legeareal og en nærliggende skov, som vi dagligt bruger til gåture med vores gæster.

De naturskønne omgivelser er perfekte til leg og motion af hundene.

Vi har siden 2008 haft firbenede husgæster i alle størrelser og farver. Vi har derfor god og solid erfaring med stort set alle racer, og vi kender dyrenes mentalitet og vaner. Vi kan derfor tage god hånd om din bedste ven, hvad enten der er behov for pasning i kortere eller længere tid, under ferieophold og lignende.

Vi samarbejder med Dyrenes Beskyttelse, som var med til at planlægge faciliteterne, da de blev anlagt i 2008 og altså har godkendt indretningen af vores hundepension.

Sådan er vandet i en Water Walker

Vandet i en Water Walker er ca. 23 grader, og er tilsat klor for at sikre, at vandet er fri for bakterier, virus m.m. Temperaturen gør, at det er specielt godt for syge led og musklerne i forhold til det ellers kolde vand, der er i naturen.

Water Walkeren og hunden skylles før og efter træningen, så urenheder fjernes og klorvandet vaskes ud af hundens pels.

Hvad er fordelene?

Træningen i en Water Walker har en række fordele for din hund. Vandet giver modstand og belaster musklerne på en effektiv måde, og er samtidig skånsom. Netop derfor en det en god form for muskeltræning.

Hunden får modstand og samtidig opdrift af vandet, hvilket betyder, at den ikke skal bære hele sin vægt og derfor aflastes leddene. Derfor er træning i en Water Walker til stor gavn for hunde, der er blevet opereret i led, knogler og muskler samt gigt-plagede hunde.

Træningen sikrer, hunden ikke overbelastes, og der opnås derved en optimal genopbygning af muskulaturen.

En effektiv genoptræning, som med en Water Walker, kan forbedre resultatet af en operation. Dog skal det understreges, at genoptræningen er ligeså vigtig som selve operationen.

Hunde der blot har behov for konditionstræning – enten grundet overvægt, jagt, væddeløb eller agility-konkurrence – kan ligeledes have stor glæde af denne form for træning.

Det her er den særligt godt til:

  • Muskeltræning

  • Konditionstræning (f.eks. jagthunde, væddeløb, agility)

  • Genoptræning efter operationer

  • Gigtpatienter

  • Hunde med hoftedysplasi

Vil du høre mere?

Har du lyst til at vide mere om vores Water Walker, og hvordan vi kan hjælpe din hund?

Du er altid velkommen til at kontakte os og få en snak om, hvad vi kan tilbyde.

VESTSJÆLLANDS HUNDE- & KATTEPENSION


Vestsjællands Dyreinternat har de sidste mange år haft glæde af at drive pension for både hunde og katte. Siden 1996 har Alec og Lola drevet pension, og i 2008 slog de for første gang dørene op for deres helt egen hundepension, som de i dag stadig driver.

På vores 190.000 kvadratmeterstore grund er der masser af plads for dyrene at kunne boltre sig på og vi har skønne naturområder, vi går ture i.

Vi har lige nu 37 separate bokse, der alle naturligvis er rene og indbydende. Vi tilbyder også overdækkede løbegårde og pladser udenfor, hvor dyrene kan slappe af, løbe rundt og lege.

Uanset om du kommer med en hund eller kat, så bliver dit kæledyr indlogeret i en privat boks. Men hvis vi vurderer, det er for dyrets bedste vil vi lade katten eller hunden dele boks med en anden.

Priser


1 hund

kr. 175,00

2 hunde i samme boks

kr. 295,00

3 hunde pr. dag pr. boks

kr. 425,00

Tillæg pr. hund/kat 24.12 & 31.12

kr. 175,00

Water Walker pr. gang i forbindelse med pensionsophold

kr. 235,00

1 kat

kr. 100,00

VESTSJÆLLANDS
HUNDEPENSION

Stenager 2, Faurbo
4460 Snertinge
Telefon: 21 49 60 91
Email: vestsj.internat@gmail.com
CVR nr. 32407269