Hjælp os med at redde dyr i nød!

Adopter et dyr

DAGLIGDAG

Alle vore hundebokse er store, rene og  lyse, alle med tilhørende overdækket løbegård. Hundene bliver luftet flere gange hver dag enten ved gåture i skoven eller ved leg på vores store legeplads.

Vi starter dagen med at lukke alle hundene ud i deres respektive løbegårde, medens der gøres rent i deres indendørs bokse, ca. kl. 9.30 lukkes hundene ind, så de kan få deres foder, medens der rengøres i de udvendige løbegårde, når dette er overstået lukkes op, så hundene selv kan bestemme om de vil være inde eller ude og det er vores erfaring at hundene nu gerne vil have ro til over middag.

Om eftermiddagen går vi ture eller lufter hunde på legepladsen (i sommerperioden udskyder vi luftningen til køligheden indfinder sig), derefter aften fodres der.

Kl. ca. 21.30 siger vi godnat til hundene og alt efter årstid/vejret lades lemmene til de udvendige løbegårde åbne eller lukkede.

Alle hundene for således dagligt meget menneske kontakt.

Både vi og hundene sætter pris på at alt foregår i en så rolig og afslappet atmosfære som muligt, derfor når du skal indlevere eller afhente din hund tager vi af samme årsag ikke ejerne med ind i selve pensionen.

Du er naturligvis velkommen til at besøge os før du bestemmer dig til om din hund/kat skal være hos os, du ringer blot og aftaler tid.  I skoleferier og på andre helligdage hvor vi har mange pensionærer modtager vi helst ikke besøg af hensyn til den ro vi ønsker at skabe for dyrene.

Fodre

Vi fodrer med BRITT  Adult medium breed, et velsmagende kvalitetstørfoder, som det er vores erfaring at de fleste hunde spiser med velbehag, skulle en hund ikke spise, blandes tørfoderet op med en portion leverpostej, hvilket får alle hunde til at spise(derfor er det vigtigt at de oplyser om evt. allergi ved indlevering).

De er naturligvis velkommen til selv at medbringe det foder hunden er vant med hjemme fra.

Vi prøver at sikre et højt sundhedsniveau, Vi modtager kun vaccinerede, sunde og raske hunde,(skulle en hund blive syg under opholdet vil den blive flyttet til vores karantæne afd.).

Vi sikrer os at mad og vandskåle er rene i dagligdagen, at der altid er rent og pænt i bokse og løbegårde, samt at bokse og inventar grundigt rengøres og desinficeres efter hver pensionær.

Ved sygdom:

Hvis din hund/kat bliver syg, og vi skønner det er nødvendig, tilkalder vi naturligvis en dyrlæge. (Snertinge Dyrehospital)

Hvis din hund/kat bruger medicin, får særlige kosttilskud eller lign.

Skal du blot medbringe den nødvendige medicin og give os en grundig instruktion, så sørger vi for at hunden/katten bliver medicineret som normalt, medbring altid medicin til et par dage ekstra, hvis du skulle blive forhindret i at afhente hunden/katten til aftalt tid.